Filmanmeldelse: Passenger

Passenger er titlen på endnu en af årets mange lovende gyserfilm, for pokker hvor bliver vi forkælet i 2026. Jeg så traileren i biografen og kunne godt lide, at de valgte at vise et klip fra filmen i stedet for en montage af handlingen, det var effektivt og opbyggede et vist håb.

Så hvad handler Passenger om?
Efter at have været vidne til en bilulykke opdager et ungt par, at de ikke forlod ulykkesstedet alene. En dæmonisk tilstedeværelse, kaldet "passageren", vil ikke stoppe, før den har fanget dem, og forvandler deres autocampereventyr til et mareridt.



Lad os starte med instruktøren. Norske André Øvredal brød igennem i 2010 med Trollhunter, en film jeg mides at være glad for. Den fik Hollywood til at byde ham velkommen med åbne arme. Derefter har han budt på The Autopsy Of Jane Doe, som er virkelig god og måske endda fortjener et gensyn snart. I 2019 kom Scary Stories To Tell In The Dark ud, produceret og delvist skrevet af Guillermo Del Toro. Så har vi The Last Voyage of the Demeter, som stadig er lidt af et åbent sår. Her taler vi om en film, jeg havde set frem til i en årrække. Den skulle oprindeligt instrueres af Neil Marshall, der står bag en af verdens absolut mest frække gyserfilm, nemlig The Descent. Til sidst faldt den på hr. Øvredal, og selve instruktionen kan jeg ikke sige meget om, men manuskriptet var ret dårligt, og filmen var ret middelmådig. Men nok om det.

Vi går videre til skuespillerne. Det mest berømte navn på listen er Melissa Leo, der har en virkelig solid track record med film som Snowden, Prisoners og Oblivion. I hovedrollerne ser vi Jacob Scipio, der blandt andet har været med i de sidste to Bad Boys-film, og Lou Llobell fra Foundation. Begge er relativt ukendte ansigter, selvom Scipio har været med i mange film. De gør det godt, og der er kemi. Jeg kan godt lide, når mindre kendte navne bruges i gyser. Det tilføjer en ekstra dimension til den snigende uro.



Passenger er stilfuld og ret effektiv. Åbningen sætter tonen rigtig godt, og det er tydeligt, at Øvredal har øje for genren. Opbygningen fungerer godt, og der er masser af nerve og puls. Her taler vi om en film, der varer lidt over halvfems minutter, hvilket jeg i de fleste tilfælde synes er en perfekt længde til gyser. Det gør det nemmere at holde tempoet oppe, og man trimmer noget unødvendigt fnidder væk. Der er et par ret fede jump scares (jeg ved det, jeg klager altid over dem), og der er en uhyggelig atmosfære over Passenger, når den kommer i gang.

Desværre synes jeg aldrig, den er særlig ubehagelig. Jeg ville gerne have set den tage gyset endnu længere. Og som så ofte fortager noget af ubehaget sig, når man ser truslen.
Passenger, karakteren, ser måske lidt ubehagelig ud, men det er ikke noget, der skræmmer eller er nyskabende. Dette er ikke en af årets bedste gyserfilm, men heller ikke en af de værste. Håndværket er solidt, skuespillet er det også. Der er nerve og lidt snigende ubehag, selvom jeg havde håbet på lidt mere. Men Øvredal er en instruktør, som jeg fortsat vil holde øje med.
Er du ivrig efter at blive afskrækket fra at tage på autocamperferie, eller har du bare lyst til en hyggelig lille gyserfilm at krybe sammen i sofaen til, er Passenger bestemt et kig værd.